Videoinspektion af tagrenderne giver dig et overbliksbillede af tagrendernes stand, sikrer mod, at vi renser tagrender, som ikke behøver det, og kan bruges som dokumentation overfor forsikringsselskaber og offentlige myndigheder. Hos Aktiv Sug renser vi og foretager videoinspektion af tagrender fra jorden i op til 12 meters højde. Book tid til videoinspektion af dine tagrender i dag.
Velkommen hos Aktiv Sug. Vi kan rense dine tagrender, nedløbsrør og regnvandsbrøde, ligesom vi også udfører videoinspektion af disse. På denne side ser vi nærmere, hvorfor du med fordel kan få foretaget videoinspektion af dine tagrender.
For i disse år bliver der større og større fokus på dine tagrender og håndtering af regnvand. Det skyldes de større regnmængder og hyppigere skybrud, vi har fået – og som vi kan forvente mange flere og meget kraftigere af i fremtiden.
Derfor er det vigtigt, at du får renset dine tagrender regelmæssigt, ligesom du kan forvente at blive afkrævet dokumentation på tagrendernes stand fra både forsikringsselskaber og offentlige myndigheder.
Forsikringsselskaberne får større fokus på risko
Her er forsikringsselskaberne allerede i gang. De har hen over de seneste 5-6 år fået større og større fokus på den øgede skadesrisiko, som det mere ekstreme vejr giver dem på husforsikringerne.
Derfor har mange forsikringstagere hen over de seneste par år oplevet, at forsikringsselskabet har sendt en bygningssagkyndig ud for at vurdere boligens stand. Ud fra den bygningssagkyndiges vurdering af, hvor godt boligen er vedligeholdt, har forsikringsselskabet efterfølgende reguleret både dækningsgraden og prisen på de tilhørende forsikringer.
Også kommunerne øger opmærksomheden på regnvand
Samtidig har kommunerne landet over igangsat separation af regnvand og den almindelige kloak de steder, hvor der ikke allerede er sket. Det sker, fordi skybrud og store regnmængder i den almindelige kloak, tit har medført, at forurenet kloakvand har oversvømmet og skabt alvorlige skader på de tilsluttede husstande, når kloakken ikke har kunnet rumme regnmængderne.
Men også den separate regnvandskloak kan give vandskader. Her kan grene, kviste og andre urenheder løbe ud i den offentlige regnvandskloakering, og kan sammen med urenheder fra andre ejendomme på strækningen skabe problemer i kloaksystemet. Det kan igen medføre dyre oprensninger, og give vandskader på de tilsluttede ejendomme.
Derfor kan du også forvente, at kommunerne få øget opmærksomhed på, hvor god du er til at vedligeholde og få renset tagrender, nedløbsrør og regnvandsbrønde på din grund i fremtiden.
Videoinspektion af tagrender giver dokumentation
Her kan en videoinspektion give dokumentation af tagrendernes stand og renholdelse til både forsikringsselskaber og offentlige myndigheder.
Hos Aktiv Sug kan vi udføre denne inspektion, uden at du behøver at få opsat stilladser, leje en lift eller få beskadiget vægge eller tagrender af en stige. Vi kan nemlig foretage videoinspektion af tagrenderne fra jorden, så længe de ikke sidder højere oppe end 12 meter. Samtidig kan vi også inspicere nedløbsrør og regnvandsbrønde med video, så du får klarhed omkring deres stand og renhed.
Videoinspektionen kan vi samtidig anvende til at vurdere, hvor snart vi skal rense tagrenderne. Der er jo ingen grund til at rense ren luft. Derfor vil du også nogle gange opleve, at vi lige sender kameraet op for at kigge efter, hvis vi er i tvivl om, hvorvidt du behøver at få renset tagrender nu – eller det kan vente.
Bestil videoinspektion af dine tagrender i dag
Har du behov for videoinspektion af dine tagrender? Så kontakt Aktiv Sug i dag. Så sender vi dig et tilbud på både videoinspektion og rensning af dine tagrender. Du kan også tegne abonnement på tagrenderensning.
Vi kommer over hele Nordsjælland og hele københavnsområdet inkl. Roskilde.